Vi har fra bestyrelsen i et stykke tid kigget efter en ny tøjleverandør af flere grunde.
Valget er faldet på mærket Bergamo fra Italic sport i Vejle som har en top kvalitet og et godt setup når det gælder klub tøj.
Dette betyder så også at der vil være en let farve ændring til designet som på billedet i artiklen.

På onsdag den 30. juni når vi mødes til grill efter træning vil der være mulighed for at se produktet og prøve størrelser.

Trøjerne er noget mindre i størrelser end det mærke vi har nu så det anbefales at man prøver størrelse, og noterer dette.
Bukser vil være meget tæt på de størrelser vi bruger nu.

Der vil være korte trøjer str. XS —> 6XL og korte bukser str. XS—>4XL dog laves alt tøjet op til str. 8XL

Størrelserne i korte bukser vil matche alle bukse modeller, og størrelser i de kortærmede trøjer vil matche alle trøje modeller.

Hvis der ikke er mulighed for at komme og se / prøve tøjet på onsdag d. 30 vil der være mulighed for dette ved Hans Østergaard:(Holstebrovej)
Tirsdag d. 6. juli 19 – 19.30
Torsdag d. 8. juli 19 – 19.30

Der vil komme instrukser til tøjbestilling senere.

 

Venlig hilsen bestyrelsen