I bestyrelsen har vi på vores seneste bestyrelsesmøde drøftet muligheden for en gradvis genåbning af vores træningsaktiviteter, og det ønsker vi at kommunikere om.

Der er nu fra myndigheder og herunder sportslige forbund DIF og Danmarks Cykle Union åbnet op for at kunne lave udendørs træning med en række regler / anvisninger, som er væsentlige, at vi overholder og følger her i klubben.

Fra Danmarks Cykle Union ses den opdaterede vejledning på deres hjemmeside, som beskriver en række anvisninger, der begrænser vores mulighed for at gennemføre træningen på almindelig vis.
https://www.cyklingdanmark.dk

I kravene er det forsat gældende, at der højst må være forsamlinger med 10 personer, og Sundhedsstyrelsen vejledninger vedr. COVID 19 skal overholdes med hensyn til hygiejne og afstand.

Her gælder også, at du skal være symptom fri og være frisk. Vi vil placere Sundhedsstyrelsens vejledning i klubskabet.
Vi har lavet en plan for at starte træningen mandag den 4 maj kl. 1800 med en række ændringer i vores træningsform og grupper, som konkretiserer anvisningerne yderligere herunder:

**Mødestedet for træning er fortsat bag Vestjysk Bank på parkeringspladsen. Da vi ikke har klubhus eller andre faciliteter er det uændret.

**Ved møde på parkeringspladsen holdes der afstand med minimum 2 meter til hinanden.

**Der deles op i A, B og C med maksimum 6 deltagere i hver gruppe og parkerings pladsens areal udnyttes med en klar opdeling i grupper af maks 6 stk og med afstand imellem hinanden.

**Hvis der er mødt flere end 6 til et niveau deles holdet op, så der køres med ca 200-300 meters afstand, så det er synligt for os selv og andre som ser os cykle

**I hver gruppe cykles med god afstand inden for gruppen – det betyder at træningen foregår på een række og ikke med kørsel ved siden af hinanden (kun ved skift af føring)

**Ved kørsel i byen holdes længere afstand og ved stop ved lyskryds / vejkryds og andre stop holdes afstanden.

**Vandflasker deles naturligvis ikke

**Skal der snottes eller hostes sker det kun fra bageste position

**Træningen planlægges til at blive gennemført på rundstrækninger i området så træningen kan laves individuel med intervaller / sprint / bakke træning.

**Andre træningsformer kan komme på tale for at lave variation i fælles træning med enkeltstart og stjerne løb hvor afstanden er let at holde.

Fra bestyrelsen ønsker vi at kunne gennemføre træningen under trygge rammer, så alle føler sig godt til pas med at deltage i den nye træningsmodel.

Det er en væsentlig anderledes måde at træne på, og det kræver at alle respekterer disse regler og retningslinjer ellers må vi indstille træningen igen.

Ved nye retningslinjer fra myndighederne vil vi tilpasse vores træningsmodel efter anvisningerne og i værste fald indføre stop igen.

I Ringkøbing Cykle Club vil vi sikre at træningen foregår forsvarligt og at reglerne er overholdt.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen