Elsker dine børn at cykle og vil de gerne lære at cykle hurtigere, blive bedre teknisk, bruge cyklen mere i hverdagen og begå sig bedre på cyklen i trafikken?
Eller har de måske en lille Jonas Vingegaard, Cecilie Uttrup-Ludwig eller Magnus Cort i maven og vil gerne prøve at køre lidt ræs?
Så skal I komme og cykle med på TRYK på Cykel hos Ringkøbing CC!
Der er opstart mandag 17. april kl 16:30.
På denne opstartsdag tager vi det hele meget stille og roligt.
I skal ikke være bange for at møde op selvom I ikke har deltaget på informationsmødet – det hele kommer til at gå i et roligt tempo.
Kontakt for information:
Søren Galsgaard – på telefon 4127 8490
Lars Redder Jakobsen – på telefon 2966 4659